Sangtekster

Sangtekster fredag 2026

fr. d. 31. juli 2026 kl. 09.00

Dagens sange er "Mariehønen eviggglad", "Giv os lyset tilbage", "Ord*skaber" og "Lyse nætter".

Mariehønen Evigglad

Musik: Henning Hansen
Tekst: Halfdan Rasmussen

Mariehønen evigglad,
gik tur på et rabarberblad
og mødte Søren snegl der lå
og sov med sneglehuset på

Så blev det regn og tordenvejr
og evigglad fik våde tæer
så derfor slog hun bankeslag
på sneglehusets lille tag

og sneglen råbte højt KOM IND
i læ for torden regn og vind
her er lidt snævert som du ser
men der er lunt og tørvejr her

så sad de begge to og lo
i Sørens lille sneglebo
og hvis jeg ikke tager fejl
blev evigglad til madam snegl

Unger fik de masser af
det kan man se en forårsdag
De flyver op mod himlen blå
med sneglehus og prikker på

Og de fik mange søde små,
Sneglebørn med prikker på,
Og de kravled' op og op,
Til sneglehusets lille top

Gi' os lyset tilbage

Tekst og musik: Per Krøis Kjærsgaard

Kloden har mange forskellige slags
Alle må leve og dø
Glæd dig du er her alligevel nu
Meningen er vel at så sine frø
på en overladt stjerneø
Gi' os tiden tilbag'
og lad os bruge ethvert timeslag
Dørene åbne og smilene slidt
Sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit

Lykken du holder i hænderne nu
den er vist egentlig min
Og at du lever og bærer og er
gør at jeg også kan værne om din
denne smukkeste disciplin
Gi' os glæden tilbag'
og lad os leve af dét trylleslag
Kroppene mange men styrken er en
Sådan er landet der står på de viseste sten

Ser du kun mørke hvor du vender hen
Tomhedens sorte protest
Skyggerne lever kun hvor der er lys
Husk nu at solsiden klæder dig bedst
Og i aften så se mod vest
Gi' os lyset tilbage
Vi vender op på ethvert nederlag
Lukket bli'r åbnet og støjen bli'r tyst
Nu skal der danses og elskes hvor mørket er lyst

Alt hvad vi kom for at give og få
dele og elske og slås
Blev på et år det vi levede på
fællesskab fødes når JEG bli'r til OS
Og vi vandrer med Helios
Gi' os landet tilbag'
Gi' tolerancen et nyt folkeslag
Hjertet er åbent og sindet er frit
Sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit

Ord*skaber

Tekst og musik: Per Krøis Kjærsgaard

1. Da du kom hertil fra et underfuldt sted,
blev verden skabt nok en gang.
Uden ord og sprog fik du givet besked,
og sunget din morgensang.

Tanker kan flyve, højt over land,
håber du ser, hvor langt man kan,

drømme og forstå,
men også huske på,
- at lykken er dér, hvor du er!

2. Og nu står du her, som en del af en bog,
du skriver med levet liv.
For historien, dén er en del af dit sprog,
så jeg siger: Bare skriv!

Du giver mening, sig hvad du vil!
Latter og gråd vil komme til!

Ordet er nu dit!
Er både nyt og slidt.
- fortæl os tillykke og lys.

3. Først et enkelt punkt, så et lysende Ord,
og intet blev alt med ét
Stemmer én for én bliver sammen til kor
for alting består af lidt!

Sangene danner folk til et folk,
Sangen er livets meningstolk.

Og det folk består,
hvor mennesker forstår:
- vi skabes og skaber med ord

4. Man fortabes i idealernes spejl,
og dømmer sig selv så hårdt!
Du er helt perfekt: du har masser af fejl!
Jeg siger det ganske kort:

Nedskrives kan alverdens værdier.
Fejlfrit er kun et tomt papir!

Tænk at møde dig!
for du opskriver mig!
- og lykken er dér, hvor vi er!

5. Og nu er du her, et vidunderligt sted,
hvor sproget er, det du fik.
Ord kan slå ihjel eller kalde på fred,
og hvad er så din replik?

Råb ind i mørket, før du går hjem.
Lyset kan nemlig tales frem!

Kærlighedens dåb,
vil hviske tro og håb,
- på lykken som er, hvor vi er!

6. Når du ta’r herfra til et underfuldt sted,
begynder endnu en bog.
Du kan aldrig ta’ alle sangene med,
de synger dit glædessprog.

Mere end sum af dele, er vi!
Menneskeliv er ren magi!

Jeg er sikker på,
at alting nok skal gå.
- for lykken er dér, hvor du er!

Lyse nætter

Tekst og musik: Alberte Winding

Nu kommer fuglene igen
og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
lyse nætter er tilbage.

Alt, hvad der rørte sig blev gemt
da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
at pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen
og verden vælter pludselig in
med parasoller og sandaler
bølger maler alt i sand

Jeg havde huset fuld af vind
og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
at pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig