
Surdejsbager for en dag
Igen i år kan du prøve at være bager for en dag. Du prøver at bage med Bageriets udstyr og får inspiration til at bage surdejsbrød hjemme i eget køkken.
Dato og tidspunkt
- to. 30. juli kl. 10.00 - 14.00
- fr. 31. juli kl. 07.00 - 11.00 (fredag morgen/formiddag)
Sted
- Bageriet
Pris
- Gratis
Torsdag kl. 10, efter den fælles morgenmad og morgensang, går vi i køkkenet og sætter gang i deje til dagen efter. Her diskuterer vi surdej, meltyper og bageprocesser. Med dejene godt i gang deles erfaringer med at bage godt surdejsbrød i eget køkken. Når dejene er klar, introduceres forskellige teknikker til at folde og shape brødene. Brødene sættes på køl for at hæve til dagen efter.
Fredag morgen mødes vi og bager boller til morgenbordet og derefter brød til salg. Vi taler om at snitte brød samt vigtigheden af damp og rette temperatur.